God reproduktion starter i kalvestalden.

Høj tilvækst hos kalvene fra dag et giver grundlag for en kælvningsalder på 24 måneder. Det er målsætningen hos Henrik Jespersen - og han er godt på vej.

Henrik Jespersen har en RDM-besætning på 100 årskøer ved Ejby på Fyn. I besætningen er der nogle klare mål for reproduktionen, idet god reproduktion giver grundlag for god økonomi. Målsætningen for kvierne er en kælvealder på 24 mdr. og gerne helt ned på 23 mdr. Hos køerne er målsætningen at have så mange drægtigheder som muligt, så køer kan udsættes på baggrund af andet end dårlige reproduktionsresultater.

Let tjente penge
For bare et år siden lå kælvningsalderen hos Henriks kvier på 27,2 mdr., men i dag er den nede på 25,2 mdr. og stadig faldende. Når Henrik har nået målet på 24 mdr. i kælvningsalder, har han således sænket kælvningsalderen med tre måneder. Standardberegningen for den daglige udgift til foder, arbejde og husleje er ca. 10 kr./dag/kvie, hvilket vil sige at Henrik har tjent 900 kr. pr. kvie og ca. 40.000 kr. på besætningsniveau pr. år. Den øgede indtjening er let tjent, da den ikke kræver nogen form for investering.

Høj ydelse trods unge kvier
Modargumentet til en lav kælvningsalder har altid været, at kvierne blev for små og derfor ikke kunne optage nok grovfoder, resulterende i en lavere ydelse hos førstekalvskøerne. Henrik Jespersen indrømmer, at det var hans argument i mange år, men da alle besætningens rådgivere hver gang fortalte ham, at kælvningsalderen uden problemer kunne sænkes til 24 måneder, prøvede han strategien af.
Efter at kælvningsalderen er faldet med to måneder er ydelsen hos førstekalvskøerne stadig den samme som før. Kvierne er godt nok blevet en lille smule mindre ved kælvning, men de klarer sig udmærket i systemet. Besætningens ydelse ligger på 10.000 kg EKM i gennemsnit og førstekalvskøerne har en gennemsnitlig dagsydelse på 30,5 kg EKM. Foderplanen indeholder 12-13 FE grovfoder, så de mindre førstekalvskøer skal optage en stor del af foderet i grovfoder.

Den rigtige størrelse ved inseminering
Kvierne påbegyndes inseminering i en alder af 14,5 måneder, hvis de er store nok. Henriks krav til størrelse er 1,25-1,30 m i krydshøjde, hvilket også er den anbefalede højde til kvier af stor race. I ungdyrboksene passer denne højde med højden på forværket. Det er således nemt at holde øje med om kvierne er store nok. En del af kvierne når højden tidligere end de 14,5 mdr., men indtil videre er det aldersgrænsen. Variationen mellem kvierne er ikke særlig stor, så den gennemsnitlige alder ved 1. inseminering ligger på ca. 15 måneder. Det betyder, at spredningen på kælvningsalderen ligger på 1,9 mdr.

God tilvækst og minimal sygdom
For at kvierne har den rigtige størrelse til inseminering ved 14,5 måneder kræves høj tilvækst gennem hele opdrætsperioden. Kalvene bliver taget fra koen straks efter kælvning, men Henrik er ikke så fokuseret på at give kalvene råmælk med det samme. Han er dog opmærksom på, at kalvene skal have minimum 3 liter råmælk, men tidligst ved første malkning efter kælvning.
Kalvene går i hytter i minimum tre uger, hvorefter de flyttes i større hold med fire kalve i samme størrelse. Kalvene får sødmælk i ca. tre måneder og sygdomsniveauet er generelt meget lavt. De tilbydes en god kalveblanding lige fra starten, og når de flyttes fra kalvehytterne får de også tilbudt køernes fuldfoderblanding.
Når kvierne er færdige med sødmælk, og indtil de er seks mdr. får de udelukkende koblandingen. Fra seks-måneders alderen og opefter får de en kvieblanding med majs, rapskager, halm og mineraler. Derudover monterer Henrik en saltsten på forværket, mest som beskæftigelse for kvierne. Det har betydet, at Henrik meget sjældent har en kvie, der patter på en anden kvie.

Hvornår skal køerne insemineres?
Henrik vil gerne inseminere køerne på den første brunst han ser, når køerne er mere end 32 dage fra kælvning. Det betyder, at køerne får en kort laktation og det kan være lidt hårdt specielt for de unge førstekalvskøer. Laktationslængden er ofte diskuteret blandt rådgivere og forskere. Meningerne er delt i forhold til, om man skal forlænge laktationen på førstekalvskøerne. Ved forlængede laktationer har førstekalvskoen mulighed for at færdigudvikle sig igennem laktationen. Derimod kan man få flere ældre køer med højere ydelse, hvis førstekalvskøerne insemineres tidligt i laktationen.