|
|
Hvor er du: Start |
Om avl | Om avl og reproduktion |
Reproduktion sat i system...
Reproduktion sat i system.
Konsekvens og systematik er nøgleordene bag ekstraordinært flotte
reproduktionsresultater hos Kim Ellebæk
Hansen.
93% påbegyndte køer – hvoraf 89% bliver drægtige, 34
dage fra kælvning til start inseminering, 65 dage
tomperiode, 95% drægtige af påbegyndte kvier og kælvealder på 25,3 måneder.
Reproduktionstallene taler for sig selv hos Kim
Ellebæk Hansen,
Højtofte ved Middelfart.
Kim (42) og fodermester Lasse Bang Jensen (31) tilskriver inseminør Erik Madsen og afløser Ebbe Hansen en stor del af æren for de flotte
resultater. Men det allervigtigste for positive reproduktionsresultater er observationer, notater og et godt
samarbejde mellem staldpersonale og inseminør.
Hver onsdag kommer inseminøren på reproduktionsbesøg, hvor aktuelle dyr undersøges. Kim mener helt klart, at reproduktion hører til hos
inseminøren og ikke dyrlægen. ”Inseminøren har den største erfaring og specialviden, når det gælder reproduktion”, siger Kim og Lasse
samstemmende.
Reproduktionslisten - et vigtigt redskab
Inseminøren trækker hver tredje uge en ny reproduktionsliste – påbegyndte / ikke påbegyndte køer og kvier, der
er et vigtigt redskab både i det daglige arbejde og ved det ugentlige besøg. Under besøget undersøger inseminøren alle dyr, der
er erklæret minus-drægtige samt køer, der er mere end 60 dage fra kælvning. Samtidig drægtighedsundersøges hver uge alle dyr, der er
mellem fem og seks uger fra inseminering. Fordelen herved er, at man fanger eventuelle ikke-drægtige dyr inden 6-ugers dagen, og derfor
sjældent misser en omløber.
To gange årligt trækker inseminøren en reproduktionsopgørelse, hvor der afsættes tid til gennemgang og diskussion af eventuelle
justeringer. Reproduktionsopgørelsen er en facitliste, hvor man kan se om målene er nået.
Kim mener, at Dansires priser er yderst rimelige med kr. 14,- pr. behandling/undersøgelse. Det er sjældent,
at et dyr hormonbehandles, og i givet fald klares under det månedlige besøg af dyrlægen.
Starter tidligt med inseminering
Lasse og Kim vil gerne tidligt i gang med
inseminering inden køerne kommer i negativ energibalance.
Reproduktionsopgørelsen viser 34 dage fra kælvning til start inseminering – så dette mål er til fulde opfyldt.
Insemineringsprocenten for første inseminering er 61% og 100% for øvrige. Det er yderst sjældent, at en besætning opnår så flot
resultat! Et andet bemærkelsesværdigt mål er slut inseminering i gennemsnit ved 122 dage fra kælvning hvor normen er 170 dage. Altså
48 dage kortere til at opnå en drægtighed end normen.
Et vigtigt redskab i det daglige arbejde er tavlen for enden af stalden, hvor Lasse og Kim fører alle relevante observationer ud fra
devisen: Jo flere observationer, jo bedre! Når der er flere folk i stalden, er det vigtigt at have et system til at foretage notater,
hvilket gør det lettere for alle parter.
På tavlen hænger desuden reproduktionslisterne samt insemineringsplan, brugsplan og ungtyrefolder fra Dansire.
Separationsafdeling en nødvendighed!
Da Kim byggede løsdriftsstald i 2000 blev der også tænkt på separationsafdeling. Det er en stor hjælp i det daglige arbejde –
både ved besøg af inseminør og dyrlæge. En separationsafdeling skal have en kapacitet på 7-10% af antal køer i besætningen. Da
inseminøren nogle gange kommer om eftermiddagen, skal separationsafdelingen være indrettet med både æde- og liggeplads og
samtidig skal det ikke være spildplads, når den ikke er i brug. Kim valgte derfor en løsning med en bom, der slås ned mellem fanggitter
og sengebåse. Ved at opsætte to bomme, er separationsafdelingen fleksibel i størrelse med 2x10 pladser.
Når der gennemføres ugentlig reproduktionsbesøg kræver det selvfølgelig mindre separationskapacitet end, hvis der kun er besøg
hver 14. dag. Kim og Lasse er dog meget tilfredse med et ugentligt besøg og overvejer ikke at gå op på 14-dages intervaller.
| Faktaboks Højdeloft |
| Årskøer |
137 |
| Kg EKM |
9.939 |
| Celletal mejeri |
206.000 |
| DB pr. årsko |
14.461 kr. |
| DB pr. kg EKM |
1,50 kr. |
| Areal |
125 ha |
| Afgrøder |
Majs, korn, frø og solbær |
| Stald |
Sengebåsestald fra 2000 |
| Malkestald |
2 x 10 DeLaval |
| Medhjælp |
1 fodermester + løs hjælp |
| Nøgletal reproduktion - Højdelofte |
| Køer |
Norm |
Opnået |
| Påbegyndte pct. |
88 |
93 |
| Drægtige af påbegyndte |
85 |
89 |
| Tomperiode, dage |
91 |
65 |
| Start ins. - dg. fra kælvning |
40 |
34 |
| Insemineringspct. 1. ins. |
50 |
61 |
| Insemineringspct. øvrige |
50 |
100 |
| Drægtighedspct. 1. ins. |
40 |
43 |
| Drægtighedspct. øvrige |
40 |
44 |
| Slut ins., dg. fra kælvning |
170 |
122 |
| Dg. fra kælvning til 1. ins. |
|
54 |
| |
| Kvier |
|
|
| Påbegyndte pct. |
95 |
100 |
| Drægtige af påbegyndte, % |
95 |
95 |
| Antal drægtige |
59 |
62 |
| Alder v/drægtighed (mdr.) |
17,1 |
17,2 |
| Startins. (mdr.) |
15,0 |
14,5 |
| Insemineringspct. |
40 |
82 |
| Drægtighedspct. |
60 |
52 |
| Kælvningsalder, mdr. |
|
25,3 |
| |