En SDM-DH besætning kan tjene ca. 133.000 kr. årligt efter 10 år med inseminering i besætningen frem for brug af privat tyr.

De fleste kvægbrugere ved, at der er penge at tjene ved at bruge inseminering frem for privat tyr. Dansire har udviklet et program, der viser hvor mange penge der egentlig er tale om for den enkelte bedrift. I tabel 1 ses merindtjeningen ved at inseminere frem for at bruge privat tyr i en modelbesætning på 150 køer. Den positive udvikling fra år til år skyldes, at avl er som at bygge en mur. I første generation lægges én mursten og når denne generation bruges som fundament til den næste, bliver der lagt en ny mursten ovenpå. På den måde vil merindtjeningen stige år for år, når den bedste genetik konsekvent anvendes i besætningen.

”Kun” privat tyr til kvierne
Hvis man i forvejen bruger inseminering ved køerne og ”kun” bruger privat tyr ved kvierne, er merindtjeningen mindre. I det tilfælde vil ca. en tredjedel af kalvene være efter den private tyr. Efter tre generationer (10 år) vil merindtjeningen dog alligevel være ca. 49.000 kr. pr. år. Det beløb svarer til, at en aktivitetsmåler hos kvierne er betalt efter de første par år. Derefter er det penge lige ind på kassekreditten!

Forudsætninger for beregningen
Forudsætningerne for beregningen kan ses under tabellen. Disse forudsætninger kan variere meget fra besætning til besætning, hvorfor en beregning for en anden besætning vil give et andet resultat, men det vil alligevel ligge tæt på det førnævnte beløb. I beregningen er alle omkostninger til reproduktionsarbejdet trukket fra, så det nævnte beløb er indtægt til at betale andre regninger med.

Den avlsmæssige værdi
Merindtjeningen skabes ved et højere genetisk niveau i besætningen udtrykt ved et højere gennemsnitligt S-indeks. S-indekset er det produktionsøkonomiske indeks, hvor der er sat værdi på hver indeksenhed for de egenskaber, der indgår i S-indekset. Egenskaberne i S-indekset vægtes så vi får en værdi på 69,- kr. pr. S-indeksenhed for SDM-DH. Denne værdi anvendes til at udtrykke den avlsmæssige forskel mellem inseminering og den private tyr i kroner og øre.

Højere mælkeindtægt og lavere dyrlægeregning
Når vi anvender S-indekset som baggrund for fremgangen ved at inseminere frem for at bruge privat tyr, skal merindtjeningen i praksis findes på mange områder i besætningen. Anvendelse af tyre med højt S-indeks til inseminering vil give højere ydelse, bedre sundhed, bedre holdbarhed, bedre reproduktion og et mere funktionelt eksteriør. Dermed er det ikke muligt at sætte to streger under det beløb der findes i forskel mellem de to strategier i besætningens driftsregnskab. Merindtjeningen skal findes under flere punkter såsom højere mælkeindtægt og lavere dyrlægeregning.

Bedre goldkostyring
Udover øget indtjening i form af bedre genetik er der også mulighed for at lave en bedre goldkostyring i besætningen, når det korrekte goldnings- og kælvningstidspunkt kendes. Ved for kort eller ingen goldperiode er der risiko for lavere ydelse, flere tilbageholdte efterbyrder, flere yverbetændelser og højere celletal med deraf følgende økonomisk tab. Dertil kommer større kalvedødelighed når den private tyrs fødselsindeks ikke er kendt med øget risiko for store kalve og vanskelige kælvninger.

Gratis besøg af avlsrådgiver
Derfor er der mange gode grunde til at overveje om brugen af privat tyr er økonomisk ansvarligt. Den første handling som denne overvejelse bør føre til, er at kontakte den lokale avlsrådgiver, som gerne laver en beregning med besætningens forudsætninger og giver gode råd og vejledning om reproduktionsstyring. Husk at et besøg af Dansires avlsrådgiver er gratis.