Hvor er du: Start |
Fakta | Om avl og reproduktion |
Ændret koncept....
Ændret koncept for kvieprojekter - nu med HeatimeTM
VikingDanmark har hidtil
haft et tilbud om at ”passe
insemineringsarbejdet” hos kvierne, hvor
kvægbrugeren betaler for de drægtigheder, der
bliver opnået.
Systemet har mange steder fungeret ganske
udmærket, men er meget arbejdskrævende og i en
del tilfælde har prisen betalt pr. drægtighed
ikke været dækkende for omkostningerne forbundet
hermed.
Det må også erkendes, at der har været eksempler
på besætninger, hvori systemet ikke har kunnet
leve op til forventningerne, og der er blevet
opnået for få drægtigheder.
Det er samtidig ledelsens opfattelse, at såfremt
der skal opkræves en dækkende pris vil tilbuddet
blive uaktuelt for kvægbrugeren.
Da der er et ønske om, at tilbuddet fortsætter,
er det besluttet, at den nuværende ordning
stopper med udgangen af 2008 og fra 2009
tilbydes systemet i forbindelse med at
besætningsejer opsætter et HeatimeTM-anlæg.
Med de erfaringer vi har fra næsten 350 HeatimeTM-anlæg
der nu er i funktion ved vi, at der vil kunne
opnås glimrende drægtighedsresultater samtidig
med, at insemineringsarbejdet kan udføres til en
attraktiv pris.
I det nuværende tilbud betales 400 kr. pr.
drægtighed. Med den nye ordning vil der fra den
1. januar 2009 blive opkrævet 360 kr. pr.
drægtighed.
Ønsker man at fortsætte med kvieprojekter efter
den 1. januar 2009, så ring og forhør nærmere om
det praktiske omkring HeatimeTM eller
tag en snak med din inseminør herom.
|
|