|
|
Hvor er du: Start |
Fakta | Om avl og reproduktion | Tyrenes...
Tyrenes avlsværdital for yversundhed kan
sammenlignes i Danmark, Sverige og Finland
For RDM og SDM-DH beregnes indeks for yversundhed fremover på basis af
registreringer fra Danmark, Sverige og Finland. Inden for racerne kan du dermed
direkte sammenligne avlsværditallene for danske, svenske og finske tyre –
ligesom det er tilfældet for ydelse, frugtbarhed, eksteriør samt malketid og
temperament. Desuden ændres i de registreringer, som indgår i
avlsværdivurderingen.
For Jersey og DRH bliver indeks for yversundhed
beregnet som hidtil.
Moderat sammenhæng mellem nuværende og tidligere
indeks for yversundhed
Datagrundlaget, som
avlsværditallene for yversundhed baseres på, bliver ændret, og det har
naturligvis indflydelse på avlsværditallene. Sammenhængene mellem det hidtidige
yversundhedsindeks og det nordiske yversundhedsindeks kan udtrykkes på en skala
fra 0 til 100%. Jo tættere sammenhængene er på 100%, jo mindre ændringer i
rangeringen af tyrene observerer vi i praksis.
Sammenhængen er 92% for
SDM-DH, mens den er knap 90% for RDM. I praksis betyder det, at der vil være
rerangering af tyrene.
Der er flere årsager til, at tyrenes avlsværdital
ændrer sig ved overgangen til en fælles nordisk
beregning:
Anvendelse af registreringer fra Finland og
Sverige
Anvendelse af registreringer fra
Finland og Sverige betyder en væsentlig udvidelse af datagrundlaget for tyre,
som er afprøvet i flere lande. Avlsværditallene for denne type tyre kan derfor
godt ændre sig. Tyre, som kun er afprøvet i Danmark, bliver ikke påvirket af
denne ændring.
Andre registreringer indgår i
beregningerne
Målet med indeks for yversundhed
er at reducere antallet af mastitistilfælde. I beregningen af indekset bruger vi
dog andre registreringer, fordi de har en avlsmæssig sammenhæng med antallet af
mastitistilfælde og dermed kan øge sikkerheden på indekset for
yversundhed.
De registreringer, som ligger til grund for det hidtidige og
det nye indeks for yversundhed, er angivet i tabel 1.
Tabel 1. Registreringer anvendt ved beregning af
tidligere og nuværende indeks for yversundhed
|
Tidligere |
I
dag |
|
Mastitisdiagnoser i 1.-3. laktation
Celletal i 1.
laktation
Malkepræg
Foryvertilhæftning
Yverdybde
|
Mastitisdiagnoser i 1.-3. laktation
Celletal i
1.-3.
laktation
Foryvertilhæftning
Yverdybde
|
Tidligere blev
kun celletalsregistreringer i første laktation brugt i beregningerne, men i dag
bliver også registreringer foretaget i anden og tredje laktation inkluderet i
beregningerne. Malkepræg blev tidligere anvendt i beregningerne, men nyere
undersøgelser har vist, at sammenhængen mellem malkepræg og mastitisresistens er
mindre end tidligere antaget, og malkepræg bliver derfor ikke anvendt i
dag.
Avlsværdital
er udtrykt til fælles base
Avlsværditallene
bliver nu sat i forhold til en base, som består af danske, svenske og finske
tyre. Dette er også en ændring i forhold til tidligere, idet avlsværditallene
tidligere var sat i forhold til danske tyre. Dette har især en betydning for
RDM, fordi RDM udgør en lille andel af den samlede population af røde køer i
Danmark, Sverige og Finland. Hos RDM falder indekserne med ca. fire
indeksenheder pga. baseændringen. SDM-DH udgør hovedparten af de nordiske
Holstein-køer, og basen er derfor stor set uændret for
SDM-DH.
Spredningen på indekset for yversundhed bliver også påvirket af
overgangen til en nordisk base. Spredningen bliver lidt større, og det betyder,
at de bedste tyre får lidt højere avlsværdital, mens de ringeste tyre får lidt
lavere avlsværdital.
Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk
Kvæg
|
|
