Pr. 1. september 2006 har vi fået et nyt redskab i avlsarbejdet. Det er avlsværditallet for persistens, som giver viden om laktationskurvens form.
Persistens udtrykker om laktationskurverne for døtrene efter en tyr avlsmæssigt er stejlere eller fladere end gennemsnittet for racen. I praksis er det beregnet ud fra det avlsmæssige ydelsesfald fra dag 101 efter kælvning indtil 300 dage efter kælvning. Tyre, hvor døtrene avlsmæssigt har et stort ydelsesfald i denne periode, vil få lave avlsværdital, mens tyre, hvor døtrene har en mindre forskel mellem det avlsmæssige niveau i slutningen og begyndelsen af perioden, vil få høje avlsværdital for persistens.

Avlsværditallet for persistens bliver kun offentliggjort for tyrene og avlsværditallet er sammensat af information fra døtrenes første tre laktationer. 

Flade laktationskurver giver muligvis bedre sundhed og lavere foderomkostninger
Persistens er en interessant egenskab, fordi de højtydende køer er underlagt et stort pres i de første uger efter kælvning med deraf følgende sygdoms- og frugtbarhedsproblemer. En flad laktationskurve kan muligvis mindske disse problemer. Derudover kan flade laktationskurver måske gøre det muligt at praktisere en billigere fodring gennem laktationen.  

Anvendelse af persistens i avlsarbejdet
Persistens udtrykker dermed en række egenskaber, som vi har avlsværdital for i forvejen, samt måske nye og økonomisk vigtige egenskaber. Før persistens kan indregnes i S-indekset kræver det overvejelser omkring den økonomiske værdi af at ændre laktationskurvens form, samtidig med at sammenhængen med andre egenskaber skal tages ind i overvejelserne.

Beregninger viser dog, at sammenhængen mellem persistens og de øvrige egenskaber som indregnes i S-indekset er meget moderate. Persistens har den højeste sammenhæng med ydelse, mastitisresistens og holdbarhed.

Før vi finder den rette vægtning af persistens i avlsmålet er det ikke relevant at bruge persistens i det praktiske avlsarbejde. Derfor kan det dog stadig være interessant at studere avlsværditallene, og de kan findes på vores hjemmeside på: www.landscentret.dk/malkekvaegavl 

Laktationskurven er blevet fladere de seneste 15 år
Selvom persistens ikke har været en del af avlsarbejdet kan egenskaben dog godt have ændret sig over år. I figur 1 er vist udviklingen i persistens gennem de seneste 15 år. For SDM-DH og Jersey er der tendens til, at laktationskurven avlsmæssigt er blevet fladere i perioden, mens der ingen udvikling har været for RDM.